Kronik i Information 15/01/2009. Kan også læses der: Købmandskultur i blodet
I den senere tid har mange markeret sig i debatten om prostitution, ikke mindst vore politikere, der har været ved at falde over hinanden af ømhed og omtanke overfor den stakkels luder, der, uden at kunne overskue hvad hun gør, bedriver et erhverv, hvor hun på sigt pådrager sig skade på sjælen, eller noget i den retning. Og hun driver i hvert fald et erhverv, som hun ikke burde.
Der rejser sig to spørgsmål; hvad er det
særegne ved luderens job, og hvorfor har vi noget imod det?
Købmandssamfundet
Den verserende debat om
prostitution i denne avis bringer mange interessante synspunkter. Man taler om
sexdiskurser, stigmatisering, mandschauvinisme og snerpede feminister. Men en
enkelt synes ikke at være nævnt så meget, nemlig spørgsmålet om det paradoksale
i, at prostitutionen på samme tid synes at virke upassende på mange i vort
samfund, samtidig med at den nok egentlig blot er et udmærket udtryk for
samfundets måde at betragte mennesker, arbejde og penge på.
Det ville jo være groft at gå så
langt som til at påstå alt for kategorisk, at kapitalismen og markedsøkonomien
principielt er et produktions- og distributionssystem, hvor alt er til salg,
for den pris, som kunder er villige til at betale, for den vare, der opfylder
deres ønsker og behov, hvad disse så end
måtte være, og at prostitution på den måde passer udmærket ind i billedet.
Thi en sådan påstand ville naturligvis være helt absurd, kynisk, og alt for ude
af trit med tidens herskende ideologi.
Det skal heller ikke være pointen
her at forsvare prostitution – den er nok ikke noget særligt gode.
Men det er bare svært at se den
store principielle forskel på luderens indstilling til at tjene penge, og så
den i samfundet almindelige indstilling.
Sælge sig selv eller sælge en ydelse
Ofte bliver det jo sagt, at
kvinder sælger sig selv, når de arbejder som prostituerede. Eller det bliver
sagt, at den prostituerede sælger sin seksualitet.
Men denne sprogbrug er vel
strengt taget ikke helt rimelig. At sælge noget vil i normal betydning betyde
at overdrage ejendomsretten til en genstand til en anden person, mod en aftalt
modydelse. Det er ikke helt et egentligt salg af en krop eller en seksualitet,
der finder sted, når en prostitueret har et forhold til en kunde. Hun leverer
en vare- eller serviceydelse efter nærmere bestemt aftale mod en aftalt
modydelse. Og netop det gør enhver, der har et arbejde, som de bliver betalt
for at udføre.
Kroppen, psyken, moralen
Hvis vi skal sige, at
prostitution har noget at gøre med at sælge sin
krop for at tjene penge, så kommer vi ligeledes i
definitionsvanskeligheder, synes det. For hvad er så forskellen på luderen, der
stiller sin krop til rådighed, eller fabriksarbejderen, buschaufføren, eller
vejarbejderen, der stiller sin krop til rådighed i en eller anden produktions-
eller serviceproces?
Det psykologiske aspekt fremføres
ofte af fortalerne for bekæmpelse af prostitution. Mere præcist hævdes det, at
den prostituerede som regel har haft en dårlig barndom, har nogle forvrængede
opfattelser af rigtigt og forkert, og i øvrigt ikke selv er i stand til at
vurdere især de langsigtede psykiske skadevirkninger, som prostitutionen kan
have på hende. At der kan være eventuelle psykiske implikationer forbundet med
at være prostitueret er da givet rigtigt – ligesom der kan være det med mange
andre type jobs. Heller ikke her synes der at være en principiel forskel på den
prostituerede og andre arbejdere.
Skal man nærmere forklare,
hvorfor der i samfundets øjne er noget uønsket og uetisk ved den handel, der
foregår, når en prostitueret handler, så ser der umiddelbart ud til at være to
muligheder - at det er uetisk enten på grund af serviceydelseselementet eller
sexelementet i det, der foregår. Og da vi allerede har set, at serviceydelsen
mod betaling ikke principielt adskiller luderen fra så mange andre, så må det
være fordi det handler om sex.
Men så mangler man jo en nærmere
begrundelse for, at det som sådan skulle være uetisk at handle med det frem for
med alt muligt andet. Og i øvrigt hvorfor vi antager a priori at det at sælge
sexydelser skulle påføre mennesker flere psykiske mén på længere sigt, end for
eksempel det at være en stresset børnehavepædagog, buschauffør, fabriksarbejder,
postomdeler, eller hvad som helst andet. Den slags arbejde kan også sagtens
sende folk på orlov på ubestemt tid, eller ligefrem medføre at folk får tildelt
en førtidspension på grund af følgevirkninger af stress, udbrændthed, eller en
smadret ryg.
Sandheden er måske, at vor smag
for, hvornår noget er utilbørlig udnyttelse af andre mennesker ved hjælp af
penge, og om det er skadeligt eller ej, ikke så meget bygger på indlysende fakta
og konsekvens, men snarere hidrører fra gamle, men stadig levende
forestillinger, som gerne er af religiøs og ikke mindst bedsteborgerlig art. Og
vores noget selektive fokus på prostitution, og i særdeleshed vores modvilje
mod at se på så mange andre forhold, skyldes sandsynligvis, at det ville være
svært at se kritisk på samfundet som helhed i lyset af ovennævnte, og samtidigt
opretholde det nuværende produktionssamfund og dets materielle overflod. Det er
nemmere at udgrænse enkelte områder, og dermed friholde andre for nærmere
overvejelse.
Men som hovedregel har vi faktisk
i dette samfund ikke noget imod, at folk bliver ”anvendt” i diverse sammenhænge.
Videre perspektiver
Hvis man skal være imod udnyttelse af mennesker, så burde man vel
ikke udse sig visse områder, der ofres særlig opmærksomhed, men indtage et
konsekvent standpunkt. Hvis man er imod, at nogle mennesker presses ud i
dårlige jobs, fordi de ikke har så mange andre muligheder, og fordi de nu
engang har brug for og gerne vil have penge, så må man rette blikket langt
videre, end blot til folk, der sælger seksuelle ydelser.
Hvis vi vil være bekymrede på
andres vegne angående deres måde at anvende deres krop på, angående deres
arbejdes mulige psykiske skadevoldende virkninger, angående det etiske aspekt i
deres gøren og laden og samfundets accept eller misbilligelse angående det
muligt ulige udbytningsforhold mellem to aftaleparter, så virker det helt
utilstrækkeligt og derfor underligt tilfældigt at indskrænke al den bekymring
til forhold indbefattet af det vi kalder prostitution.
Og hvis vi ikke er villige til at
tænke over nogles udnyttelse af andre på en bredere måde end den, der blot i
det store og hele bifalder alskens former for udnyttelse, og kun udser os visse
udvalgte områder at eksercere vor moral på, så kan det komme til at virke som
en letkøbt og lettere reaktionært betonet og måske bevidst indskrænket måde at
betragte forhold på mellem mænd og kvinder, rige og fattige, ressourcestærke og
ressourcesvage individer.
Er forbud en løsning?
Lad det til sidst være sagt, at
hvis man endelig vil lægge til grund, at det vi normalt kalder prostitution er
så meget værre end meget andet træls og risikobetonet arbejde, og at vi som
samfund gerne vil bekæmpe det fri marked på dette tilfældigt udvalgte område,
og hvis man mener at der er bestemte grunde til at nogle havner i sexbranchen -
bestemt type barndom, dårlige påvirkninger, dårligt selvværd, manglende etik,
økonomisk grådighed eller hvad man ellers måtte mene - så kunne det måske være
mere interessant at se på, hvordan man eventuelt kunne gøre noget ved årsagerne
til prostitution, i stedet for blot at forsøge sig med almindelig fordømmelse
eller forbud for enten de prostituerede eller kunderne.
At fjerne nogle årsager til at
nogle havner i det man betegner som dårlige livsforhold ville temmelig sikkert
også være mere effektivt, end blot at forbyde. Der er mange ting i verden, der
er forbudte, men som sjovt nok ikke ser ud til at gå væk af den grund.
Hvis vi havde et samfund, hvor
flere mennesker følte sig glade, og havde det rimeligt godt med sig selv og
tilværelsen, og var tilfredse med de livsmuligheder, der var til rådighed
for dem i samfundet, og hvis ikke markedstanken i forvejen var så velinstalleret
i folk, og medførte at man efterhånden er vant til at se mennesker som human
ressources, så ville der måske ikke være så mange prostituerede, eller så mange
mænd der følte sig fristet til at besøge dem.
Men under alle omstændigheder
burde vi klargøre for os selv, når vi som samfund ønsker at lovgive og forbyde,
hvad vi helt nøjagtigt mener med at vi ikke ønsker, at nogle mennesker havner i
jobs, hvor de bliver udnyttet for penge.